Forældresider
Vore børns stævneoplevelser er afhængige af et velfungerende team af officials til at varetage alle nødvendige opgaver.
Når vi alle yder et bidrag, er den første betingelse for et godt stævne opfyldt.
Officials har ingen fagforening - for de får ingen løn. Lønnen kan være at se sit barn gennemføre et løb, forbedre sin tid, måske endda komme på sejrskamlen.
At mærke den oppiskede stemning i hallen, når der er tæt løb. At barnet på hjemturen fortæller løs om sine oplevelser. At have været fælles om en oplevelse.........
Officialuddannelsen omfatter mange forskellige opgaver, f.eks. tidtager, vendedommer, speaker eller sekretariat - alle pladser skal besættes....
Når klubben afholder stævner, mangler vi hjælp til ALT.
Det kan være til bespisning af svømmerne, hente/bringe varer, opsyn v. evt. overnatning, sekretariat, alt-mulig-mand, skrivere, officials - du nævner en opgave - vi siger JA TAK.
Hvad skal du gøre?
Vi tilbyder dig derfor, i samarbejde med DGI, at du kan deltage i de kurser, du måtte have lyst til.
Kurserne er modulopdelte, og du kan gennemføre dem i det omfang, du selv synes.
Du kan få yderligere oplysninger om kurserne og tidspunkterne eller tilmelde dig ved at henvende dig til Steen Strømbeck, tlf. 74 63 05 29 eller via e-mail: spar@12move.dk


